Hundevenlige spisesteder i København

Vi har samlet en liste over de bedste steder at besøge med din firbenede ven.

Elsker du at tage din hund med, når du mødes med venner? Så er denne guide til dig! Vi har samlet hundevenlige caféer og restauranter i København, hvor du kan nyde kaffe eller brunch med din firbenede ven.

Vi har opdelt listen efter bydele i København, så det er nemt for dig at få et overblik over, hvilke spisesteder der ligger tæt på dig.

Hundevenlige spisesteder på Amager

Alice

Alice er en is- og kaffebar på en sidevej til Amagerbrogade, hvor du kan nyde håndlavet is, friskbagt bagværk og kaffe.

Mad & Kaffe

Mad & Kaffe er en café, der ligger på Amager, Vesterbro, Frederiksberg og Lyngby. Man kan spise på Mad & Kaffe hele dagen – alt fra brunch til aftensmenu og drinks.

Perlemors Kaffebar

På Perlemors på Kastrupvej kan du nyde en kop kaffe eller en sprød toast, mens du lytter til musik fra pladespilleren i en afslappet atmosfære.

Ismageriet

Ismageriet tilbyder klassisk italiensk gelato is, som de selv fremstiller dagligt med lokale råvarer. De har også butikker i Søborg og Flæsketorvet i Kødbyen.

Lekaff

Le Kaff ligger tæt på Amager Strandpark og hundestranden, hvilket gør det til en ideel café at besøge med din hund.

Hundevenlige spisesteder på Frederiksberg

Olivers Oase

Olivers Oase ligger på Frederiksberg Allé. Her kan man få en lækker kop kaffe eller tage den med to go og nyde en gåtur i Frederiksberg Have med din hund.

Den Go’e Kaffebar

Den Go’e Kaffebar på Frederiksberg Allé tilbyder et varieret udvalg af drikkevarer og måltider, herunder morgenmad, som boller, rug-paninier mm., salater og kager.

Hundevenlige spisesteder i Indre by

The Coffee Factory

The Coffee Factory ligger på Gothersgade og tilbyder friskbrygget kaffe, crumble cakes, cookies og meget mere.

Atelier September

Atelier September er en vegetarisk café beliggende i hjertet af København ved Kronprinsessegade og Århusgade samt Strandvejen i Hellerup. Caféen har også en sød caféhund.

Bistro Verde

Bistro Verde i København byder på lækre, bæredygtige plantebaserede retter og er meget hundevenlige, med plads til hunde både indenfor og udenfor.

Café Victor

Hos Café Victor kan man både spise middag i restauranten og drikke kaffe i deres café. Det er muligt at sidde både indenfor og udenfor.

Café No. 11

Café No. 11, beliggende på Sankt Annæ Plads, tilbyder et udvalg af europæiske retter som avocado toast, Croque Monsieur og tapas.

Apollo bar

Apollo Bar beliggende i Nyhavn, serverer både morgenmad, frokost og aftensmad. De tilbyder desuden vin, øl, cocktails og snacks.

Kafferiet

KAFFERIET, beliggende i indre by, tilbyder kaffe og mad, som kan nydes i caféen eller tages med to-go. Perfekt til en gåtur med din hund i det nærliggende grønne område.

Kalaset

Kalaset er en hyggelig og “casual” café, der tilbyder brunch, frokost, middag og drinks i en afslappet atmosfære.

Hundevenlige spisesteder på Nørrebro

Darcy's Kaffe

Kaffebaren tilbyder kaffe, mad og drikkevarer i en afslappet atmosfære. Her kan kaffe nydes med et udvalg af retter og snacks.

Kaf

Kaf er en hyggelig bager og kaffebar på Nørrebro, hvor du kan nyde friskbagt surdejsbagværk og sæsonbestemte kager.

Pompette

Pompette er en vinbar og butik på Nørrebro, der tilbyder et nøje udvalgt sortiment af naturvine på glas og flaske.

Cafe Bevar's

Bevar’s på Ravnsborggade er en hyggelig café, bar og restaurant, der serverer alt fra kaffe og nybagt brød om dagen til aftensmad og live jazz om aftenen.

Hundevenlige spisesteder i Valby

Kær Kaffebar

Kær Kaffebar i Valby er en hyggelig café, hvor du kan nyde økologisk kaffe og te samt et udvalg af friskbagt bagværk, herunder surdejsbrød, kardemommesnurrer, og croissanter.

Riccos Kaffebar

Riccos Kaffebarer er primært en morgen- og frokostcafé, hvor du kan nyde en kaffe eller en morgenbolle med ost. Med flere placeringer i København er Riccos kendt for sin kaffe.

Hundevenlige spisesteder på Vesterbro

Ø12

Ø12 er en indbydende café beliggende på Vesterbro og Østerbro. Her kan du nyde lækker kaffe og klassiske brunchretter som Eggs Benedict, Avocado Smash, pandekager og meget mere.

LIDO

Lido, beliggende på Vester Voldgade tilbyder en rolig oase midt i København. De serverer hjemmelavede retter som morgenmadsplatte, sando-sandwich og friske crêpes.

Olivers No. 3

Olivers No. 3 ligger på et hjørne af Enghave Plads. De serverer hjemmelavet mad som smørrebrød, kage og kaffe, og tager imod din hund med åbne arme.

Dyrehaven

Dyrehaven på Vesterbro tilbyder kaffe, frokost og aftenretter med inspiration fra Frankrig og England samt en udvidet vinkort.

Enghave Kaffe

Enghave Kaffe beliggende på Enghaveplads tilbyder gode kager og kaffe. Hos Enghave kaffe kan du også nyde en let morgenmad i en skæg og anderledes atmosfære.

Kaffe istedgade

KAFFE er en kaffebar og købmand på Istedgade. Her kan man nyde morgenmad, snacks og specialkaffe fra hele Europa.

Hundevenlige spisesteder på Østerbro

Shabaz Kaffebar

Shabaz Kaffebar tilbyder en afslappet atmosfære. De serverer morgenmad, frokost, sandwich, salater og varme retter, så der er noget for enhver smag.

Kafe Kapers

Kafé Kapers på Østerbro serverer morgenmad, brunch, frokost og aftensmad i deres glaspavillon eller på terrassen. Her kan du nyde alt fra en god kop kaffe til lækre cocktails.